Hjem » Opskrifter » Citrus granola

Citrus granola

Der er bare noget helt særligt over den danske sommer. De lyse aftener, de tidlige morgener med dug i græsset og den der sprøde, klare luft, som man næsten kan smage. Og netop den følelse har jeg forsøgt at fange i denne granola, min sommer citrus granola.

Den er frisk, sprød og let syrlig, præcis som sommerstemningen i min mave, når vi pakker bilen og kører mod sommerhuset. Når børnene løber rundt i bare tæer, og citronvandet er koldt og dugget. Når vi spiser morgenmad udenfor, og alting føles lidt mere levende og lidt mindre hektisk.

Screenshot

Denne granola blev faktisk til ved et tilfælde. Jeg havde nogle citroner, en rest kokosflager, som lå og kaldte på opmærksomhed i skabet. Og så gik jeg i gang. Det ene tog det andet og pludselig stod jeg med det, der nu er blevet sommerens mest spiste morgenmad hjemme hos os.

Den passer til alt: på skyr, i yoghurt, ovenpå smoothie bowls eller bare i en lille skål med plantedrik og friske bær. Og ja , den er også blevet spist direkte fra krukken, med ske, midt om eftermiddagen, fordi den bare er så god.

Screenshot

Jeg elsker hvordan citrus giver granolaen et lille friskt twist og hvordan de ristede mandler og kerner giver den helt rigtige crunch. Og så føles det bare ekstra rart at kunne servere noget hjemmelavet, som både er sundt, lækkert og pakket med sommerfornemmelser.

Hvis du, ligesom jeg, elsker at gøre lidt ekstra ud af hverdagen og fylde dine måltider med stemning og sæson, så er denne granola lige noget for dig. Den er nem at lave, holder sig længe og smager som solskin på glas.

Citrus granola

Citrus granola

Recipe by Anikalund

Knasende godt. Granola med smagen af sommer. Prøv den 😍

Course: Morgenmad
Servings

1

servings
Prep time

10

minutes
Cooking time

30

minutes
Hold skærmen tændt

Keep the screen of your device on

Ingredienser

  • 300 gram havregryn

  • 100 gram mandler

  • 100 gram valnødder

  • 50 gram kokosflager

  • 50 gram solsikkefrø

  • 50 gram græskarkerner

  • 1 stk citron

  • 1 stk appelsin

  • 1/2 dl frysetørret hindbær

  • 4 spsk kokosolie

  • 4 spsk honning

  • groft salt

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft
  • Hak nødderne og bland sammen med havregryn, solsikkefrø, græskarkerner og kokosflager. 
  • I en anden skål smeltes kokosolie og piskes sammen med honning samt skallen fra 1 citron samt 1 appelsin. 
  • Pres saften fra både appelsinen og citronen og pisk ned i blandingen. Hæld den våde blanding over den tørre blanding. 
  • Fordel granolaen på en bageplade og strø med lidt groft salt. 
  • Bages i ca. 30 min. til granolaen er blevet gylden. 
  • Lad granolaen køle af og vend derefter de frysetørret hindbær i.

Noter

  • Opbevar granolaen i en lufttæt beholder – gerne i en glasbeholder med låg, så den holder sig knasende sprød. Den kan sagtens holde i op til 3-4 uger (hvis du da ikke har spist det hele før)
Screenshot
Screenshot
Screenshot
5.0 from 1 vote

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*